Læs denne vejledning grundigt for at få den bedst mulige kursusoplevelse. Ring eller skriv til os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.
VIGTIG INFO: Ting du skal gøre inden kurset
Husk følgende, når du skal på ITIL-kursus (komplette instruktioner følger under listen):
- Hent dit kursusmateriale
- Forbered dig inden kurset
- Tilmeld dig til eksamen
- Medbring din laptop
Herunder følger uddybning af de enkelte punkter:
1. Hent dit kursusmateriale
- Klik her for at hente kursusmateriale, pre-study (forberedelse) samt prøveeksamener >>
- Du modtager inden kursusstart en velkomstmail med adgangskode til materialet.
2. Forbered dig
- Har du behov for at læse i materialet inden kurset, er du velkommen. Vi anbefaler kraftigt, at du læser Pre-study dokumentet.
3. Tilmeld dig til eksamen
Eksamen foregår på den sidste kursusdag, som den afsluttende del af undervisningen.
Du modtager en mail med en en PeopleCert-kode i ugen op til dit kursus.
Eksamen er online, og kræver en konto hos PeopleCert Examination Institute. Det er en 2-trins proces, hvor du først skal registrere dig, og derefter tilmelde dig eksamen:
Trin 1
- Gå til Peoplecerts loginside og opret dig (OBS: Har du allerede en konto hos PeopleCert, kan du springe til trin 2)
- Udfyld formularen og klik “Continue”.
- Husk at udfylde alle felter i din profil – Nu er din konto oprettet.
Trin 2
- Log in med din profil på www.peoplecert.org/login og indtast din “PeopleCert Code” i feltet “Code” øverst under “Register for your exam”
- Klik “CONFIRM”, følg anvisningerne – og du er registreret til eksamen
- VIGTIGT! Har du problemer med tilmelding, så LOG UD af PeopleCert.org og LOG IND igen. Forsøg derefter at tilmelde dig igen – og ellers kontakt os >>
OBS! PeopleCert tilbyder en såkaldt “Take2” i forbindelse med registrering til eksamen. Læs mere om “Take2” her >>.
Senest på kursets første dag, skal du indtaste din PeopleCert voucher-kode, når du har oprettet en profil på PeopleCert.org.
Vi sender din PeopleCert Code til dig inden kurset. Har du ikke modtaget en PeopleCert Code to hverdage før kursusstart, bedes du henvende dig til os (se nederst på siden).
4. Medbring din laptop
- Det er vigtigt, at du medbringer din egen laptop, da både kursus og eksamen er elektronisk.
- Eksamen kræver en laptop (PC med Windows – eller Mac).
- Du kan teste, om din laptop og browser er understøttet af eksamenssystemet her >>
Tips og ekstra information
Under kurset
Sørg for at være så “utilgængelig” som muligt i løbet af kurset. Dagene er meget intensive, og de fleste kursister har behov for at læse og repetere om aftenen mellem kursusdagene.
Efter kurset/eksamen
Når du er færdig med online eksamen, får du vist dit foreløbige resultat med det samme (bestået/ikke bestået). inden for max. 10 dage får du en mail med dit endelige resultat samt dit certifikat (forudsat, at du har bestået).
Andre kurser i dette område
Spørgsmål og kontakt
Du er velkommen til at kontakte Peopleteam, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.
Ofte stillede spørgsmål til ITIL Foundation
Bed din instruktør om et password.
Når resultatet er blevet endeligt godkendt (typisk inden for 5 hverdage), får du tilsendt dit certifikat pr. mail.
Har du ikke modtaget dit certifikat senest 5 hverdage efter eksamen, er du velkommen til at kontakte os.