Gratis webinar: IT Service Desk i fremtiden


DatoSted 

AI og knowledge management har for alvor sat sit præg på IT Service Desken, og det kan være en jungle at finde rundt i de mange muligheder.

Der er ingen tvivl om, at vi alle sammen bliver berørt af de nye redskaber. Spørgsmålene melder sig dog: Hvordan, hvornår og hvor meget kommer Service Desken til at kunne udnytte moderne teknologi som ChatGPT, KCS (Knowledge Centered Service) m.m. – og i hvilke tilfælde kan det betale sig at fortsætte med Service Deskens klassiske dyder til at skabe gode brugeroplevelser og menneskelig interaktion?

Johnny vil med udgangspunkt i den nuværende udvikling med chatbots, automatisering og selvbetjeningsløsninger, give sit bud på, hvad det betyder for brugerdialogen fremover.

Udviklingen betyder nemlig, at du fremover kommer til at være langt mindre i kontakt med dine brugere. Der er dog et stykke vej endnu, før chatbots alene kan løse opgaven til fulde, og vi runder derfor webinaret af med et par enkle teknikker til at skabe bedre brugeroplevelser, som du kan bruge med det samme, du trykker på “Leave”-knappen i Teams-mødet.

Glæd dig til 30 minutter, som især er givet godt ud for dig, der interesserer dig for IT Service Desk.

Praktisk

Dato: 5. januar 2024

Tid: Kl. 11-11.30

Sted: Online webinar

 

Du møder

Johnny Jensen, ejer af Peopleteam og medstifter af Serviceskolen.dk