Lederteamets styrker og udviklingsmuligheder


Praktiske informationer

Varighed: 1 dag

Kursuspris: Kontakt os for pris >>

Formål

Formålet med denne lederworkshop er at udvikle lederteamet ved at udforske styrker og udviklingsmuligheder samt at udarbejde en handlingsplan for den enkelte leder, der understøtter udvikling af både person og team.
I et lederteam er det afgørende at have stor tillid til hinanden samt at kunne læne sig op ad hinandens styrker. Jo større bevidsthed alle i lederteamet får om den enkelte leders styrker og udviklingsmuligheder, jo større bliver tilliden, og jo bedre kan vi bruge hinanden til udvikling af os selv som individer, vores lederteam og vores medarbejdere.
På dette kursus udarbejder vi personlige handlingsplaner for at træne lederteamets udviklingsmuligheder. Vi benytter os af en model, der hjælper med at identificere den enkelte leders styrker (også hos den beskedne leder) samt hvordan vi forhindrer, at disse styrker bliver misforstået af vores kolleger og medarbejdere.

Kursusindhold

Kurset giver dig konkrete redskaber til at udvikle jeres lederteam. Desuden får du tips og ideer til feedbackmetodikker og metoder til selvrefleksion og personlig udvikling.
Med dig hjem får du:

  • Viden om lederteamets styrker og udviklingsmuligheder
  • Teknikker til at tøjle overforbrug af styrker
  • Metoder til at træne udviklingsmuligheder
  • Strategier til at håndtere mennesker, du ikke trives med, på en positiv måde

Program

  • Introduktion til udviklingsmodellen og dagens fokusområder.
  • Udforskning af vores styrker og positive egenskaber. Har I allerede arbejdet med personprofiler (DISC, Insights, Enneagrammet, Wholebrain, etc.), kan vi tage udgangspunkt i dén.
  • Identifikation af, hvordan en styrke kan misforstås og opleves negativt af andre, og hvordan det potentielt kan udvikle sig til konflikter.
  • Identifikation af udviklingspotentialer, der komplementerer vores styrker og mindsker risikoen for misforståelser i lederteamet eller hos vores medarbejdere.
  • Gennemgang af strategier til at håndtere personer, der irriterer os eller udviser uhensigtsmæssig adfærd.
  • Udarbejdelse af personlig handlingsplan for at minimere risikoen for at falde i vores egne faldgruber (set fra andres perspektiv) samt styrke vores evne til at tackle de områder, vi har svært ved.
  • Sammenfatning af dagens læring og næste skridt.

Målgruppe og forudsætninger

Workshoppen er for jer, der ønsker konkrete teknikker til at samle, udvikle og styrke jeres lederteam. Både nye og etablerede lederteams kan få stor gavn af at konkretisere styrker og udviklingsmuligheder – og man lærer som leder at se både sig selv, sine kolleger og sine medarbejdere i et nyt perspektiv.
Kurset er blandt andet relevant for:

  • Kundeserviceledere og teamledere
  • Service desk ledere og teamledere
  • Procesledere, projektledere (f.eks. i et project/process management office)

Underviser

Johnny JensenJohnny har over 25 års praktisk erfaring med IT Service Management. Johnny er ITIL 4 Master, ITIL V3 Expert, V2 Manager med udmærkelse, akkrediteret ITIL instruktør og er en særdeles erfaren underviser, ligesom han har stort erfaring med Service desk, personaleledelse og den gode kommunikation med brugere og kunder. Johnny formår på en særlig måde at gøre stoffet praktisk anvendeligt og nærværende.

Sprog og form

Kurset skræddersys til jeres behov, og I kan forvente en meget høj grad af involvering hele dagen.
Kursus og kursusmaterialer er på dansk eller engelsk, alt efter hvad vi aftaler.

Eksamen

Der er ikke eksamen på dette kursus – men der kan udstedes deltagerbevis.

Forudsætninger for deltagelse

Der er ingen formelle adgangskrav til kurset, ud over at have lyst til at udvikle jeres lederteam.

Kontakt os for at høre om mulighederne for dit team >>