Grab@Pizza™


Business-IT alignment i praksis

Grab@Pizza tilbydes som firmaforløb – kontakt os for at høre mere

Praktiske informationer

Varighed: 1 dag

Antal deltagere: 8-15

Forudsætninger: Grundlæggende forståelse for IT Service Management

Formål

70% af IT-afdelinger svært ved at bevise hvordan de skaber værdi. Og det til trods for, at IT er brændpunktet for krav og behov fra brugere, kunder, leverandører og faktisk også fra sig selv.

Relationen mellem IT og forretningen er under pres. Der kræves fokus på kunden, og at der leveres mere med mindre. Sideløbende med dagligdagens krav om stabil drift, vælter det ind med nye teknologier som Cloud, sociale medier og Bring Your Own Device. Forretningen stiller stadig større krav til IT – ofte samtidig med behov for besparelser og effektiviseringer.

IT løber hurtigere og hurtigere for at imødekomme forretningens behov, samtidig med, at de skal sikre stabilitet og kapacitet i både eksisterende og nye services.
Det er som om, at IT og forretningen trækker i hver sin retning!

Business-IT alignment har været et af de vigtigste punkter på IT-ledelsens dagsorden i over 10 år – og vi kæmper stadig med det!

Hvordan kan det være?

Der er ofte konflikt mellem forretningens behov for innovation/nye services og selv samme forretnings behov for stabil drift og risikoreducerende foranstaltninger.

IT opfattes oftere som en teknologi-leverandør end en partner, der understøtter forretningens strategi.
Kun ganske få IT-afdelinger kender definitionen af en service (et middel til at levere værdi til kunden for at skabe det slutresultat, kunden ønsker at opnå uden ejerskab over specifikke omkostninger og risici – Value, Outcomes, Costs, Risks) – og anvender det sjældent til at drive forbedringstiltag eller daglig IT-drift.

Mange organisationer oplever stadig det modsatte af best practice (data indsamlet fra mere end 3000 IT-organisationer):

  • IT har begrænset forståelse for forretningen
  • IT fokuserer for meget på sig selv og egne processer, omkostninger etc.
  • Forretningen involverer sig for lidt involveret i specifikation og test af services

Business-IT alignment har været en topprioritet for IT-ledelsen i over 14 år. Alligevel siger kun 15%, at de har opnået det. 80% af virksomhederne siger, at det er kritisk – men også, at de ikke ved, hvordan de skal lykkes.

“I Grab@Pizza havde jeg rollen som chef for en forretningsenhed. Pludselig så jeg mig selv træffe beslutninger baseret på forretningsværdi og ikke kun på baggrund af omkostninger eller hvad kunden beder om. Det kunne vi godt lære noget af i vores egen organisation”

Grab@Pizza faciliteres af Johnny Jensen, der er en af de mest erfarne gameleaders i Danmark, og har erfaring med simulationsspil i en lang række brancher og organisationer.

Om Grab@Pizza™

Grab@Pizza er et firma, der har stor succes med sit koncept, og sælger millioner af pizzaer hvert år. Men halvvejs inde i nuværende år ser salget langt værre ud end forventet. Direktøren beder sine chefer om af udarbejde en aggressiv plan for at komme tilbage på ret kurs. Planen bygger på en 6-måneders strategi, der skal øge omsætning og bundlinje, så vi når i mål med budgettet. IT er afgørende for at nå nye kunder/markeder, strømline processer samt reducere administrative omkostninger. IT-afdelingen skal forstå forretningens behov og omsætte disse til IT-services. Samtidig skal IT sikre udvikling, change management og stabil drift/support, så forretningen får succes uden ubehagelige IT-overraskelser. Året kulminerer med Superbowl, og Grab@pizza må og skal kunne levere enorme mængder af pizzaer under kampens pause for at sikre firmaets succes.

Målsætninger

Hver simulation bliver skræddersyet til jeres egne konkrete målsætninger og problemer. Ofte ønsker man at lære:

  • at møde forretningens behov for værdi samtidig med at der er styr på omkostninger og risici.
  • hvordan IT og forretningen træffer fælles beslutninger baseret på helhedssyn, fælles prioriteter og effektiv kommunikation.
  • at optimere værdi og udbytte af IT-investeringer samtidig med, at du har styr på de omkostninger og risici, der altid er forbundet med at træffe beslutninger.
  • hvordan man anvender Business-IT alignment til at identificere forbedringsmuligheder.
  • at implementere effektiv kommunikation og governance for at træffe de rigtige beslutninger.
  • hvordan man omsætter forretningsstrategi til IT-strategi.
  • at udvikle et stærkt og ægte kundefokus.