En workshop om at sige fra – for ledere og medarbejdere
Praktiske informationer
Varighed: 3 timer
Tidspunkt: Aftales
Kursuspris: Kontakt Peopleteam
Vil du forebygge, at dine medarbejdere går ned med stress?
Samtidig med at du
- får mere kontrol over, hvad der foregår i personalegruppen?
- fastholder dine dygtige medarbejdere?
- sikrer, at dine medarbejdere bruger tiden rigtigt – og arbejder effektivt?
Det kan du opnå, når de lærer det simple, men virkningsfulde ord Nej.
For når dine medarbejdere ikke kan sige nej, sker der typisk det her:
- De tager imod opgaver fra alle og bruger derfor tiden forkert. Måske løser de ligefrem opgaver, der hører under en anden afdeling. Og tiden går fra de opgaver, de skulle have løst for dig.
- De risikerer at gå ned med stress, fordi de altid er bagud.
- Konfliktniveauet stiger, fordi det bliver uklart, hvem der har ansvaret for de forskellige opgaver.
- Det går særligt galt i pressede situationer, hvor du virkelig har brug for, at de præsterer.
Når medarbejdere ikke får sagt fra, bliver de ofte inddraget i problemer, du kunne have løst, hvis du kendte dem. Enten beder de hinanden om hjælp til opgaver, de ikke selv kan nå, eller også bliver de inddraget i hinandens brok om, hvorvidt deres arbejdsforhold er rimelige eller ej.
Lærer de at sige fra over for hinanden og inddrage dig i stedet, lærer du dem bedre at kende og finder både ud af, hvad der sker i afdelingen, og hvad deres reelle, individuelle formåen er. Den viden er guld værd for dine muligheder for at lede afdelingen optimalt.
Samtidig bliver dine medarbejdere bedre til at lede sig selv. Så selv om flere opgaver og problemer lander på dit skrivebord i starten, opdager du problemerne, mens de er små og til at løse.
For når folk ikke siger fra i tide, har det jo også en konsekvens.
På denne 3 timers workshop ”Tag kontrol over ordet Nej” lærer du og dine medarbejdere
- Hvordan I laver en klar forventningsafstemning
- Hvordan en tydelige rolleafklaring beskytter med stress
- Hvordan I siger fra, mens I bliver på egne banehalvdele
- Hvordan I både skaber arbejdsro til jeres egne opgaver – og bistår hinanden undervejs
I får værktøjer til at sige Nej og konkrete eksempler på arbejdssituationer, hvor en medarbejder ikke fik sagt fra. Her gennemgås både, hvordan medarbejderen kunne have sagt nej, og hvad konsekvensen var ved ikke at gøre det.
Underviser
Workshoppen holdes af stressekspert Rikke Maj Thauer, der har holdt foredrag og workshops om kommunikation og forebyggelse af stress og for +20.000 mennesker, siden hun oprettede Thauer Stresscenter i 2012. Som en af Danmarks førende eksperter på området holder hun også stresskurser for både ledere og medarbejdere og behandler mennesker for stress i tæt samarbejde sit tværfaglige team.
Herfra ved hun, at de fleste stressramte er dårlige til at sige nej. Og mange af de situationer, der trigger deres stress, kunne undgås, hvis de lærte at sige nej. Derfor kan du forebygge stresssygemeldinger ved at booke denne her workshop.