Getting Things Done® (GTD) kursus


En succesfulde metode, der lærer dig at håndtere alle de ting, du gerne vil nå både på arbejde og derhjemme.

 

Kontakt os for firmaforløb

Praktiske informationer

Varighed: 1 dag

Kursuspris: Kontakt os for pris >>

Kursusprisen inkluderer forplejning og kursusmateriale.

 

Se optagelsen fra vores webinar d. 23. februar 2023 >>

 

Alle i Kundeservice og IT Support er udfordret af mange indkommende opgaver fra såvel kunder som egen organisation. Lær at skabe overblik, at have større tillid til dine prioriteringer og at sige nej på en respektfuld måde.

I sunde teams er der balance i opgavefordelingen, alle kommunikerer aktivt om deres evne til at opfylde deres forpligtelser, alle ved, hvordan de bidrager til at teamet når sine mål og teamets medlemmer støtter hinanden.

I virkeligheden har 12 % af danskerne alvorlige symptomer på stress dagligt, 1.000.000 sygedage er relateret til stress i løbet af et normalt år, og 15 % føler sig ofte eller hele tiden stressede.

Jo mere og jo bedre struktur der er for medarbejderne, jo mindre er risikoen for at de bliver stressramte.

På et GTD kursus lærer den enkelte at skabe, vedligeholde og nyttiggøre et overblik over sine egne forpligtelser, ønskede resultater og handlinger, som skal til for at opnå resultaterne. Et godt overblik gør det muligt at vælge det rette at gøre i den specifikke kontekst man er i. Mindst lige så vigtigt er det at man dermed også kan fravælge alle andre handlinger med god samvittighed.

Når alle i et team får den samme læring opstår der betydelige synergieffekter og chancen, for at teamet bliver sundt, stiger signifikant.

 

Formål

Dette kursus giver dig konkrete metoder til at skabe overblik over og håndtere alle de forpligtelser du og dit team påtager jer – uanset om I har forpligtet jer over for andre eller over for jer selv.
Metoderne er beskrevet i bogen ”Getting Things Done” af David Allen. Bogen er solgt i flere millioner eksemplarer på verdensplan.

Når dagen er omme, kan du forvente at have grundstrukturen til et velfungerende system, som du kan anvende til at træffe et velinformeret valg om, hvilken opgave du bør udføre som den næste.

 

Udbytte

Efter kurset:

  • Kan du indsamle al potentielt relevant input og sende det til en udvalgt indbakke
  • Kan du afklare, hvad al indsamlet input betyder for dig og beslutte, hvad du skal gøre med det
  • Kan du organisere dine besluttede handlinger i et komplet system, som giver dig et komplet overblik over dine forpligtelser
  • Kan du bruge dit system til at træffe informerede beslutninger om, hvad du med størst værdi kan gøre i den kontekst og situation du er i.
  • Kan du med god samvittighed koncentrere dig opgaven foran dig, fordi den er det vigtigste, du kan gøre noget ved lige nu
  • Kan du med gode argumenter sige nej til opgaver, som du ikke har båndbredde til at håndtere
  • Kan du jævnligt genskabe et opdateret overblik, selvom verden konstant ændrer sig omkring dig

 

Program

  • Velkommen og introduktion
  • Indsamle
  • Afklare
  • Organisere
  • Reflektere og udføre
  • Genopfrisk med gennemgang

 

Form

Kurset gennemføres på dansk med danske materialer.

 

Instruktør:


Michael Eltong Gade, certificeret underviser i metoden: Getting Things Done®

 

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle, som ikke konsistent har et komplet overblik over alle deres forpligtelser i deres liv.

 

Vil du høre mere om dette kursus som et internt firmakursus – kontakt da Jens Severinsen på mail: jens@peopleteam.dk eller på mobil: 42 74 44 14. Kurset kan tilpasses jeres organisation.

 

Kurset leveres i samarbejde med Vital Learning.

GTD® and Getting Things Done® are registered trademarks of the David Allen Company, used with permission by Crucial Learning and Vital Learning.